Aktion-modellen
Undren:
I
forbindelse med der laves bål mad, er børnene også deltagende i forberedelse af
maden og der har jeg observeret at der er stor forskel på børnenes finmotorik
og håndkræfter uanset alder og størrelse. Det er meget hurtigt at fornemme
hvilke børn der er vant til at hjælpe deres forældre i hjemmet og hvem der ikke
er.
Når børn
hjælper til med hverdagens praktiske opgaver, styrker det børnenes motorisk
kunnen og gøre dem mere selvhjulpen. Derudover skaber det også tid til snak og
fordybelse, hvilket også styrker relationen mellem barn og voksen, samt børnene
imellem. Tiltaget giver også mulighed for at sammensætte børnene således, at
man kan styrke relationerne mellem udvalgte børn og sætter fokus på, at børnene
skal øve sig i at hjælpe hinanden.
Viden:
Kognitiv udviklingspsykologi
Carol Dweck er en af verdens mest førende forsker inden for
udviklingspsykologi ved Stanford University og har i flere år forsket i børns
mindset og dets påvirkning af barnets intellekt og selvværd. Ifølge Dweck
udvikler barnet en fast tankegang, hvor den enkelte har svært ved at klare
presset af nye udfordringer, da det føles uoverskueligt og har det bedst i sine
faste rammer. Dette mindset påvirker barnets selvværd, selvtillid og manglende
motivation, som gør barnet, er opgivende på forhånd. Dweck lægger også vægt på
at det nutidens samfund er vigtigt at stille krav til børn udvikling og
vigtigheden i at lære både at fejle og mestre, for at skabe selvtilliden og
lære at rejse sig efter at fejle. Hun mener at de nyere generationer af børn
generelt er for snæversynet og ikke tør eller behøver at være selvstændige,
hvilket kan få store konsekvenser for fremtidens curling samfund. Dweck skriver
om teorien ”the Power of yet” som handler om pædagogen som rollemodel skal
støtte barnet i at acceptere den manglende mestring ved at præsentere et
positivt udviklingssyn i de frustrerede situationer. Når et barn for f.eks.
giver op og siger ”jeg kan ikke”, så skal man tilføje et ”endnu”, og
efterfølgende støtte barnet op opgaven ved at gå ved siden af barnet og støtte
det, indtil barnet selv mestre aktiviteten (Bernstein). Barnet vil hele sit liv
blive udsat for nye uhåndterbare udfordringer og vil blive bedømt via karakter
og evalueringer, hvor det er vigtigt for mennesket at have et positivt mindset
til at udvikle sig. Dweck pointere derfor også at ros er essentiel for
udviklingen af det positive og motiverende mindset, hvis rosen tildeles barnets
indsats og ikke individet.
Rutinepræget pædagogik
Ifølge Lise Ahlmann som er stor fortaler for selvforvaltningspædagogikken, bør børn inddrages i de daglige funktioner, hvorved de udvikler almene færdigheder og lære at blive selvhjulpen. Det er vigtigt at institutionen bruges som et pædagogisk læringsmiljø, hvor hverdagslivet i sin omfattende helhed tænkes med som ramme for børnenes læring og læreprocesser. Citat; “selvtillid og selvværd fremmes når børn oplever, at de bidrager positiv til fællesskabet, og når børn oplever at kunne selv.” (Andersen s.2010, s. 621) Ahlmanns teori bidrager derudover også med følgende kompetencer som trænes når børn inddrages i den rutinepræget pædagogik.
· - Motorisk udvikling – Børnene øver sig i at styrke
deres finmotoriske kompetencer f.eks. ved at skære, skrælle og håndtere tunge
objekter ved brug at social spejling.
· - Omverdens forståelse – Børn danner forståelse for
rummets struktur, ved at lære hvor tingene skal stå og hvordan man klargør
rulleborde.
· - Sociale kompetencer – Børn lære at vente på tur, samarbejde om arbejdsopgaverne og styrker den sociale relation til den voksne
Det fælles Tredje af Michael Husen
Tiltag lægger op til det fælles tredje, som er en autentisk måde at være sammen på uanset alder, hvor
der er mulighed for at være reelt fælles om noget. Det gør ikke noget, at den
ene er dygtigere, ved mere, har mere håndelag. Hovedsagen er, at der er noget
ydre, et fælles anliggende, som begge er optaget af, og som de er optaget af
sammen. Det fælles tredje skaber grobund for relationsdannelse indbyrdes mellem
børnene men også barn til voksen. Brobunden ligger i interessefeltet i opgaven,
hvor barnet ikke føler at den voksne er magthavende, men i stedet føler sig
tryg og ligestillet, hvilket også gør at barnets føler sig bedre i stand til
følelsesmæssigt at åbne sig, end når det er på stuen med en masse andre børn og
føler sig som ”en i mængden”. (Andersen,
S.S, 2015, s. 293).
Læringsrum af Basil Bernstein
I forbindelse med den relationsdannende tilgang via det fælles tredje er det også vigtigt at være bevidst om min pædagogiske rolle i tiltaget. Hvis jeg vælger at gå foran i aktiviteten, bliver jeg den magthavende, hvilket kan bruges i forbindelse med at igangsætte tiltaget, men ved brug af det fælles tredje, skal jeg være ligeværdige med barnet og derfor gå ved siden af barnet under opgaverne, hvor vi laver det sammen, hjælper hinanden og skaber dialog. I forbindelse med den indbyrdes relation mellem barn til barn er det min opgave at trække mig bagved og lade dem hjælpe hinanden i aktiviteten. (Andersen, S.S, 2015, s. 293).
Mål:
· - Børnene bliver mere selvhjulpen
· - Børnene styrker deres sociale udvikling både
indbyrdes i børnegruppen, men også relation mellem barn og voksen.
· - Børnene danner en visuel forståelse af tid,
rum og struktur.
Planlægning:
·
Jeg vil gerne implementere et tiltag som
hedder ”ugen dukse” i daginstitutionen, hvor børnene 2 og 2 skiftevis vil få en
uge ad gangen, hvor de har faste hverdagsopgaver sammen med pædagog.
·
Projektet vil
have prøveperiode på 5 uger fra mandag uge 7 til og med uge 11. Derefter vil
jeg evaluere aktiviteten ud fra mine observationer og samtaler med vejleder. Ud
fra evalueringsprocessen, vil jeg komme med et tiltag til, hvordan projektet
evt. kan implementeres i hele institutionen.
·
Der skal laves en
plan for hvem der skal være dukse sammen i de forskellige uger
·
Jeg har tænkt mig
at lave hjemmelavet piktogrammer, af de arbejdsopgaver, som børnene bliver
stillet for og derefter sætte dem i på et rutinesur, for at skabe overblik over
børnenes og pædagogens opgaver.
Aktionen
Observationer
- - Børnene er meget motiveret for aktionen, de
øver sig dejligt på opgaverne, hvor jeg oplever en udvikling.
- - Børnene føler at de bliver set op til når de
er dukse og der er store forventninger til det bliver ens tur.
- - De er gode til at hjælpe hinanden og spejler
sig.
- - E er meget usikker og takker ofte nej tak til
nye tiltag, men jeg har kunne mærke hendes selvtillid stige i løbet af ugen og
hun åbner også meget op og fortæller mere og mere for hver dag - Under det
fælles tredje, lærte jeg at E og hendes familie er meget kristne og ofte er til
arrangementer i kirken.
Samtale
Jeg er blevet udfordret på dette plan,
da jeg skulle have lavet samtale med min vejleder, men grundet at hun har været
langtidssygemeldt og den nuværende Corona krise, har hun ikke kunne observere
tiltaget på lige fod.
Evaluering
·
Aktionen skaber et fællesskab, hvor den
grundlæggende værdi er, at vi hjælper hinanden og bidrager til fællesskabet,
hvilket også styrker børnenes selvværd og selvtillid ved at mærke at de kan
bidrage i hverdagen, som styrker deres alsidige personlige udvikling.
o
Det er meget tydeligt at mærke at børnene
nyder at tage del i de daglige opgaver og synes det er sjovt at bidrage. Mange
af børnene har under tiltaget også fået flere opgaver derhjemme og hjælper mere
til med maden. Det har været en prestigeful opgave at være duks og børnene
holder meget øje og glæder sig til at det bliver deres tur. Vi oplever også at
de børn som ikke er nuværende duks gerne vil hjælpe ekstra til og finder selv
opgaver de kan give dig til.
·
Børnene bliver mere selvhjulpen.
o Hver uge er en ny proces for 2 nye børn, og mandag er altid svær, for de der man virkelig fornemmer, hvem der er vant til at bidrage i hjemmet og hvem der virkelig skal øve sig og når at blive dygtige til slut på ugen.
· Børnene styrker deres sociale udvikling både
indbyrdes i børnegruppen, men også relation mellem barn og voksen.
o
Børnene hjælpes ad med opgaverne. Til at
starte med havde jeg delt opgaverne op, hvor de kunne dagligt skifte til at
lave det forskellige, man jeg fandt hurtigt ud af hvor meget børnene kunne
bruge og hjælpe hinanden i ny læring, og fik de lov til at ordne frugt sammen,
vaske borde sammen og samarbejde med at feje, hvilket styrkede den sociale
relation, men gjorde også at de lærte noget af hinanden. Jeg har også fået
meget ud af det fælles tredje, da der er noget specielt over at være de eneste
børn der får lov til at hjælpe de voksne og jeg oplevede også at nogle af de
mere passive børn, åbnede sig mere op, som styrkede vores indbyrdes relation
·
Børnene danner en visuel forståelse af tid,
rum og struktur.
o
Uret har været et godt hjælpemiddel for mange.
Vi havde et rigtig ur stående ved siden af hvor duksene under samling fortalte
hvordan viserne skulle stå og ud fra billederne kunne de se opgaverne. Alle
børn havde fået taget billede af dem selv og os voksne med sjove ansigter, så
man kunne holde øje og grine af hvem der skulle være duks og hvornår de skulle.
Jeg oplevede at uret hjalp til at børnene bare gik i gang med opgaver, i stedet
for at spørge hvad de nu skulle og ved at det være et stort ud på stuen, kunne
alle følge med i, hvad tid vi befandt os i på dagen.
Implementering
Tiltaget er i realiteten ikke færdig,
da alle børn ikke har prøvet at være duks endnu og lige nu er alt på standby
pga. Corona, men jeg forventer at vi fortsætter når vi starter på arbejde igen
og da jeg har fået rigtig god respons på mit projekt af personalet på stuen,
tænker jeg at det sagtens kan blive en fast del af stuen. Jeg vil dog også
prøve at implementere det i den anden børnehavegruppe, men grundet de arbejder
meget anderledes på deres stue, tænker jeg at implementering kan blive svært at
indføre der.
Litteraturliste
Andersen,
S.S. (2015). Måltidskultur og pædagogik. I: Graversen, D.T. (red.). Pædagogik -
introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s.607-628). Systime. ISBN:
978-87-9271-197-7.
Andersen,
S.S. (2015). Pædagogiske rolle og processer I: Graversen, D.T. (red.).
Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s. 293). Systime.
ISBN: 978-87-9271-197-7.
Dweck, S. Carol. (2006). Du er hvad du tænker. Forlag borgen
Smidt, Søren & Krogh,
Suzanne. (2018) Pædagogiske rutiner i dagtilbud. Dafolo A/S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar