Projekt ugens dukse

 

Aktion-modellen

Undren:

Jeg har i den første del af min praktik observeret at der er flere af børnene generelt har en stor lyst til at hjælpe og indgå i de daglige rutiner, men det er ofte også de samme børn, som står i kø om at vil hente frugt og gøre klar til cafe. Dermed er det også de børn som er mere tilbageholdende og passive som aldrig kommet til at hjælpe, til trods for at de gerne ville, men ikke formår at tale fra sig, når nogle af de mere selvsikre børn kommer til orde. Ofte kan der også opstår små konflikter og følelsen af at blive afvist når der er andre der bliver valgt til at hjælpe.

I forbindelse med der laves bål mad, er børnene også deltagende i forberedelse af maden og der har jeg observeret at der er stor forskel på børnenes finmotorik og håndkræfter uanset alder og størrelse. Det er meget hurtigt at fornemme hvilke børn der er vant til at hjælpe deres forældre i hjemmet og hvem der ikke er.

Når børn hjælper til med hverdagens praktiske opgaver, styrker det børnenes motorisk kunnen og gøre dem mere selvhjulpen. Derudover skaber det også tid til snak og fordybelse, hvilket også styrker relationen mellem barn og voksen, samt børnene imellem. Tiltaget giver også mulighed for at sammensætte børnene således, at man kan styrke relationerne mellem udvalgte børn og sætter fokus på, at børnene skal øve sig i at hjælpe hinanden.

 

Viden:

Kognitiv udviklingspsykologi

Carol Dweck er en af verdens mest førende forsker inden for udviklingspsykologi ved Stanford University og har i flere år forsket i børns mindset og dets påvirkning af barnets intellekt og selvværd. Ifølge Dweck udvikler barnet en fast tankegang, hvor den enkelte har svært ved at klare presset af nye udfordringer, da det føles uoverskueligt og har det bedst i sine faste rammer. Dette mindset påvirker barnets selvværd, selvtillid og manglende motivation, som gør barnet, er opgivende på forhånd. Dweck lægger også vægt på at det nutidens samfund er vigtigt at stille krav til børn udvikling og vigtigheden i at lære både at fejle og mestre, for at skabe selvtilliden og lære at rejse sig efter at fejle. Hun mener at de nyere generationer af børn generelt er for snæversynet og ikke tør eller behøver at være selvstændige, hvilket kan få store konsekvenser for fremtidens curling samfund. Dweck skriver om teorien ”the Power of yet” som handler om pædagogen som rollemodel skal støtte barnet i at acceptere den manglende mestring ved at præsentere et positivt udviklingssyn i de frustrerede situationer. Når et barn for f.eks. giver op og siger ”jeg kan ikke”, så skal man tilføje et ”endnu”, og efterfølgende støtte barnet op opgaven ved at gå ved siden af barnet og støtte det, indtil barnet selv mestre aktiviteten (Bernstein). Barnet vil hele sit liv blive udsat for nye uhåndterbare udfordringer og vil blive bedømt via karakter og evalueringer, hvor det er vigtigt for mennesket at have et positivt mindset til at udvikle sig. Dweck pointere derfor også at ros er essentiel for udviklingen af det positive og motiverende mindset, hvis rosen tildeles barnets indsats og ikke individet.

Rutinepræget pædagogik

Ifølge Lise Ahlmann som er stor fortaler for selvforvaltningspædagogikken, bør børn inddrages i de daglige funktioner, hvorved de udvikler almene færdigheder og lære at blive selvhjulpen. Det er vigtigt at institutionen bruges som et pædagogisk læringsmiljø, hvor hverdagslivet i sin omfattende helhed tænkes med som ramme for børnenes læring og læreprocesser. Citat; “selvtillid og selvværd fremmes når børn oplever, at de bidrager positiv til fællesskabet, og når børn oplever at kunne selv.” (Andersen s.2010, s. 621) Ahlmanns teori bidrager derudover også med følgende kompetencer som trænes når børn inddrages i den rutinepræget pædagogik.

·         - Motorisk udvikling – Børnene øver sig i at styrke deres finmotoriske kompetencer f.eks. ved at skære, skrælle og håndtere tunge objekter ved brug at social spejling.

·        -  Omverdens forståelse – Børn danner forståelse for rummets struktur, ved at lære hvor tingene skal stå og hvordan man klargør rulleborde.

·        - Sociale kompetencer – Børn lære at vente på tur, samarbejde om arbejdsopgaverne og styrker den sociale relation til den voksne

Det fælles Tredje af Michael Husen

Tiltag lægger op til det fælles tredje, som er en autentisk måde at være sammen på uanset alder, hvor der er mulighed for at være reelt fælles om noget. Det gør ikke noget, at den ene er dygtigere, ved mere, har mere håndelag. Hovedsagen er, at der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge er optaget af, og som de er optaget af sammen. Det fælles tredje skaber grobund for relationsdannelse indbyrdes mellem børnene men også barn til voksen. Brobunden ligger i interessefeltet i opgaven, hvor barnet ikke føler at den voksne er magthavende, men i stedet føler sig tryg og ligestillet, hvilket også gør at barnets føler sig bedre i stand til følelsesmæssigt at åbne sig, end når det er på stuen med en masse andre børn og føler sig som ”en i mængden”. (Andersen, S.S, 2015, s. 293).

Læringsrum af Basil Bernstein

I forbindelse med den relationsdannende tilgang via det fælles tredje er det også vigtigt at være bevidst om min pædagogiske rolle i tiltaget. Hvis jeg vælger at gå foran i aktiviteten, bliver jeg den magthavende, hvilket kan bruges i forbindelse med at igangsætte tiltaget, men ved brug af det fælles tredje, skal jeg være ligeværdige med barnet og derfor gå ved siden af barnet under opgaverne, hvor vi laver det sammen, hjælper hinanden og skaber dialog. I forbindelse med den indbyrdes relation mellem barn til barn er det min opgave at trække mig bagved og lade dem hjælpe hinanden i aktiviteten. (Andersen, S.S, 2015, s. 293).

 

Mål:

·        -  Aktionen skaber et fællesskab, hvor den grundlæggende værdi er, at vi hjælper hinanden og bidrager til fællesskabet, hvilket også styrker børnenes selvværd og selvtillid ved at mærke at de kan bidrage i hverdagen, som styrker deres alsidige personlige udvikling.

·        - Børnene bliver mere selvhjulpen

·       -  Børnene styrker deres sociale udvikling både indbyrdes i børnegruppen, men også relation mellem barn og voksen.

·        - Børnene danner en visuel forståelse af tid, rum og struktur.

 

Planlægning:

·         Jeg vil gerne implementere et tiltag som hedder ”ugen dukse” i daginstitutionen, hvor børnene 2 og 2 skiftevis vil få en uge ad gangen, hvor de har faste hverdagsopgaver sammen med pædagog.

·         Projektet vil have prøveperiode på 5 uger fra mandag uge 7 til og med uge 11. Derefter vil jeg evaluere aktiviteten ud fra mine observationer og samtaler med vejleder. Ud fra evalueringsprocessen, vil jeg komme med et tiltag til, hvordan projektet evt. kan implementeres i hele institutionen.

·         Der skal laves en plan for hvem der skal være dukse sammen i de forskellige uger

·         Jeg har tænkt mig at lave hjemmelavet piktogrammer, af de arbejdsopgaver, som børnene bliver stillet for og derefter sætte dem i på et rutinesur, for at skabe overblik over børnenes og pædagogens opgaver.

 

Aktionen

 

 

Observationer

-         - Børnene er meget motiveret for aktionen, de øver sig dejligt på opgaverne, hvor jeg oplever en udvikling.  

-         - Børnene føler at de bliver set op til når de er dukse og der er store forventninger til det bliver ens tur.

-         - De er gode til at hjælpe hinanden og spejler sig.

-         - E er meget usikker og takker ofte nej tak til nye tiltag, men jeg har kunne mærke hendes selvtillid stige i løbet af ugen og hun åbner også meget op og fortæller mere og mere for hver dag - Under det fælles tredje, lærte jeg at E og hendes familie er meget kristne og ofte er til arrangementer i kirken.

 

Samtale

Jeg er blevet udfordret på dette plan, da jeg skulle have lavet samtale med min vejleder, men grundet at hun har været langtidssygemeldt og den nuværende Corona krise, har hun ikke kunne observere tiltaget på lige fod.

Evaluering

·         Aktionen skaber et fællesskab, hvor den grundlæggende værdi er, at vi hjælper hinanden og bidrager til fællesskabet, hvilket også styrker børnenes selvværd og selvtillid ved at mærke at de kan bidrage i hverdagen, som styrker deres alsidige personlige udvikling.

o   Det er meget tydeligt at mærke at børnene nyder at tage del i de daglige opgaver og synes det er sjovt at bidrage. Mange af børnene har under tiltaget også fået flere opgaver derhjemme og hjælper mere til med maden. Det har været en prestigeful opgave at være duks og børnene holder meget øje og glæder sig til at det bliver deres tur. Vi oplever også at de børn som ikke er nuværende duks gerne vil hjælpe ekstra til og finder selv opgaver de kan give dig til.

·         Børnene bliver mere selvhjulpen.

o   Hver uge er en ny proces for 2 nye børn, og mandag er altid svær, for de der man virkelig fornemmer, hvem der er vant til at bidrage i hjemmet og hvem der virkelig skal øve sig og når at blive dygtige til slut på ugen.

·   Børnene styrker deres sociale udvikling både indbyrdes i børnegruppen, men også relation mellem barn og voksen.

o   Børnene hjælpes ad med opgaverne. Til at starte med havde jeg delt opgaverne op, hvor de kunne dagligt skifte til at lave det forskellige, man jeg fandt hurtigt ud af hvor meget børnene kunne bruge og hjælpe hinanden i ny læring, og fik de lov til at ordne frugt sammen, vaske borde sammen og samarbejde med at feje, hvilket styrkede den sociale relation, men gjorde også at de lærte noget af hinanden. Jeg har også fået meget ud af det fælles tredje, da der er noget specielt over at være de eneste børn der får lov til at hjælpe de voksne og jeg oplevede også at nogle af de mere passive børn, åbnede sig mere op, som styrkede vores indbyrdes relation

 

·         Børnene danner en visuel forståelse af tid, rum og struktur.

o   Uret har været et godt hjælpemiddel for mange. Vi havde et rigtig ur stående ved siden af hvor duksene under samling fortalte hvordan viserne skulle stå og ud fra billederne kunne de se opgaverne. Alle børn havde fået taget billede af dem selv og os voksne med sjove ansigter, så man kunne holde øje og grine af hvem der skulle være duks og hvornår de skulle. Jeg oplevede at uret hjalp til at børnene bare gik i gang med opgaver, i stedet for at spørge hvad de nu skulle og ved at det være et stort ud på stuen, kunne alle følge med i, hvad tid vi befandt os i på dagen.

 

Implementering

Tiltaget er i realiteten ikke færdig, da alle børn ikke har prøvet at være duks endnu og lige nu er alt på standby pga. Corona, men jeg forventer at vi fortsætter når vi starter på arbejde igen og da jeg har fået rigtig god respons på mit projekt af personalet på stuen, tænker jeg at det sagtens kan blive en fast del af stuen. Jeg vil dog også prøve at implementere det i den anden børnehavegruppe, men grundet de arbejder meget anderledes på deres stue, tænker jeg at implementering kan blive svært at indføre der.

 

Litteraturliste

Andersen, S.S. (2015). Måltidskultur og pædagogik. I: Graversen, D.T. (red.). Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s.607-628). Systime. ISBN: 978-87-9271-197-7.

Andersen, S.S. (2015). Pædagogiske rolle og processer I: Graversen, D.T. (red.). Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s. 293). Systime. ISBN: 978-87-9271-197-7.

Dweck, S. Carol. (2006). Du er hvad du tænker. Forlag borgen

Smidt, Søren & Krogh, Suzanne. (2018) Pædagogiske rutiner i dagtilbud. Dafolo A/S