Børneyoga

 

Yoga, Mindfulness Og Massage

Teori:

Ulric Beck

Ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck, skaber den nuværende konkurrencestat større risici for menneskets helbred og trivsel. Både børn og unge, samt voksne bliver påvirket af det kolonorme samfunds krav om at vi skal være perfekte individualister, som skal kunne tage samfundsmæssige valg samt kunne integrere os i fællesskabet. Vi bliver et mere stress påvirket samfund, som truer vores “sundhed”. Fra barnsben bliver der stillet krav til dokumentation af børns udvikling og læring, for at de kan klare sig igennem skoleårene og derefter gennemgå selvrealisering via uddannelse og arbejde for at kunne bidrage til samfundet. Konkurrencestaten stresspåvirker derfor også børnene via forældrenes travle hverdag og manglende interaktion, som i stedet bliver erstattet til nutidens teknologi. (Pedersen, Schou, 2014, s. 406-414)

 

Svend brink man kritik af mindfulness.

 

Susan Hart

Konkurrencestatens risici stemmer overens med Susan Harts teori om hjernens tredeling. Barnets fødes med en reptilhjerne som sanseligt stimuleres igennem livet, derudover har vi også en følelses center skal udvikles og stimuleres fra spænd. Ved manglende udvikling af følelsescenteret kan man ikke stille krav til barnets tænkecenter, som er nødvendigt for at imødekomme konkurrencestatens udvikling. Forældres manglende interaktion og følelsesmæssige stimulering hos deres børn, gør at børnene bliver mentalt overbelastet og ikke er følelsesmæssigt i stand til at håndtere hverdagens krav til deres udvikling, læring og sociale relation. Dette ses via manglende koncentrationsevne, impulskontrol, selvregulering, refleksion, tilknytningsevner og ofte skabes der kaos og konflikter inde i barnets selv. Barnets der ikke er følelsesmæssigt udviklet bliver nemmere stresset, da det ikke opnår den robusthed som det kræver at håndtere de krav som der stilles til de kognitive funktioner så som koncentrationen, hukommelsen, sprog, tænkning og dømmekræft som alle er en del af barnets almen personlige udvikling. (Hart, S., 2016, s. 143-146).

 

Aaron Antonovsky

 Jeg har derfor valgt at arbejde ud fra Aaron Antonovskys (1923-1994) teori om ”det gode liv og en oplevelse af sammenhæng” Han mener at der er 3 salutogene faktorer som bør bruges i hverdagens aktiviteter ud fra individets følelsesmæssige og motoriske kompetencer, for så vidt muligt at fjerne hverdagens stressfaktorer, som gør at individet nemmere kan mestre aktiviteten.

1.      Aktiviteten skal være begribelig og tilpasset barnets kognitive evner og kompetencer.

2.      Aktiviteten skal være håndterbart og overskuelig for barnet. 

3.      Aktiviteten skal være meningsfuldt for at skabe og bevare motivation. (Gravesen, D. T., 2016, s. 468-469 David)

Ud fra dette har jeg valgt at arbejde med yoga, mindfulness og massage i børnehøjde, på et niveau, hvor børnene kan mestre aktiviteten ved hjælp fra mig og via spejling af hinanden. Under planlægningen af aktiviteten vil jeg prøve at sammensætte børn hvor de kan hjælpe og støtte hinanden, samt styrke den sociale relation. Da vi har en dreng som kun taler tysk, har jeg oversat tiltaget til ham, samt involveret hans forældre i processen for at gøre tiltaget mere håndterbart for ham.

 

Basil Bernstein

Derudover har jeg valgt at inddrage Basil Bernsteins teori om læringsrum, hvor jeg under hele processen vil ”gå foran” børnene og vejlede dem i processen, på den måde gør jeg aktiviteten overskuelig og der stilles ikke krav til barnets individuel tænkning, men de kan i stedet koncentrere sig om at være i nuet”. Edlev, L. T.  2015, s. 68-69). På samme tid jeg har valgt at bruge en græsmark i naturen og et aflukket multirum, hvor at skærme børnene fra støjende og distraherende stimuli, for at øge koncentrationen og fokus. Børne yoga og massage, skal være sjovt for børnene, hvor i de samspil, styrker deres relationer, som de ellers ikke gør i hverdagen og på den måde skab en meningsfuld og motiverende proces.

 

SMOTTE Model

Sammenhæng:

Børnegruppen på stuen generelt kører i et højt ”gear”, er urolige og har svært ved at bevare fokus og koncentrere sig ret længe ad gangen. Eksempler ses f.eks. at under måltidssituationerne, hvor flere af børnene har svært ved at sidde stille, men har svært kropslig uro, som gør at de kører rundt på stolen, konstant skal have noget at pille ved, eller har brug for at have et ord med i alle små samtaler. Derudover er gruppen også udfordret omkring deres empati for hinanden. De er meget egocentriske og har svært ved at tage initiativ for at hjælpe eller gøre søde ting for andre end dem selv. Nogle af børne har også brug for redskaber til at finde den indre ro i en stresset hverdag, mens andre har brug for redskaber til at styrke ens selvregulering i konfliktsituationer som er en vigtig del af det sociale samspil. Det er vigtigt for børnene at kunne mærke og komme i kontakt med deres krop og sanser og mærke sig selv og finde sin indre ro.

Mål:

·         Børnene danner kropslig forståelse og styrker deres motorik og balanceevne.

·         Øge børnenes fokus og koncentration, som styrker indlæringsevnen 

·         Børnene opnår kompetencer til at håndtere stress og selvregulering I deres hverdag. 

·         Styrke børnenes selvværd og selvtillid, ved at give dem oplevelse af mestring.

·         Fremmer venskaber, respekt og empati for andre.

 

    Opretholdende Faktorer

·         OBS på sammensætning af børnene i aktiviteterne, da det kan have betydning for opmærksomhed og motivation.

·         Aktivitetsforståelse ved sprogbarriere

·         Mangel på personale eller ændring i planlægningen, kan gøre at aktiviteterne må flyttes eller aflyses.

·         Vintertøjet kan besværliggøre børnenes bevægelses muligheder.

·         Vi kan ikke bruge musik til mindfulness, hvis aktiviteten holdes i regnvejr.

 

    Tiltag:

Tiltag 1:

·         Tiltaget vil forekomme både udendørs og indendørs 2 gange ugentligt, med ca. 45 min. varighed om formiddag, i 4 uger, med skiftevis 6-7 børn sammen med som pædagogen. Børnene vil få besked på at være stille under aktiviteten og at der kun er pædagogen der har taletid.

·         Tiltaget starter med vejrtrækningsøvelser i en rundkreds og stiftevis komplimentere hinanden 2 og 2 for at opnå styrke, skabe tryghed, selvtillid og motivation til resten af aktiviteten.

·         Vi vil sammen lave 10 forskellige yogaøvelser, som styrker ens balanceever og koncentrationsevnen ud fra bogen ”Lyt til løven, yoga remser for børn”, af Lotte Salling og Emmamaria Vincentz.

·         Derefter vil børnene 2 og 2 give hinanden massage.

·          Som slut på tiltaget vil børnene få mulighed til at slappe af til et stykke musik, eller en fortælling, mens de med lukket øjnene lytter og følger med i deres fantasi.

·         D. 5. marts er børnenes forældre inviteret til samspisning, hvor børnene vil fremvise nogle af øvelserne for deres forældre.

 

    Tegn

·         Undervejs vurderer vi aktiviteternes niveau, samt børnenes motivation og engagement. Vi vil evt. tilpasse indholdet, så børnene opnår en følelse af mestring, glæde og empati for hinanden.

·         Her indskrives konkrete eksempler af tegnene på at børnene opnår deres mål, som kan bruges i evalueringen.

 

    Evaluering

·         Evaluerer undervejs ud fra de observeret tegn. Til sidst laves en samlet vurdering af forløbet, som dokumenteres via billeder

 

    Læreplanstemaer: Tiltagene har fokus på den legende tilgang.

    Alsidig personlig udvikling: Børnene vil via aktiviteterne skabe nye erfaringer, opnå bedre selvværd og     selvtillid, ved at mestre aktiviteter og danner nye redskaber til at håndtere hverdagens stress, konflikter og selvregulering samt opnår engagement i motivation og deltagelse.   

    Social udvikling: Tiltagene har fokus på den sociale læring, hvor spejler sig i hinanden og 2 og 2 kan        hjælpe hinanden igennem tiltagene. Tiltagene har i sinde at konstruere nye relationer og samspil, samt         styrke børnenes empati for hinanden i børnegruppen.   

    Kommunikation og sprog: Via tiltagene bliver der skabt nogle sproglige fællesskaber, hvor de indøver b  det verbale og nonverbale sprog ved at interagere i det sociale samspil. De lære også at være lyttende            og tage mod beskeder, hvor efter at følge dem.

    Krop, sanser og bevægelse: En del af måles for tiltagene er at børnene opnår sanselige oplevelser som s   styrker deres kropslig forståelse og motorik og balanceevne via den legende tilgang.    

    Natur, udeliv og science: Vi vælger at bruges naturens rammer til nogle af tiltage, da det har et sanseligt perspektiv som styrker børnenes kropslige, følelsesmæssige og kognitive udvikling.

    Kultur, æstetik og fællesskab: Børnene introduceres for den kultur som yoga, mindfulness og massage er indbegrebet af, som er et æstetisk redskab, som for eksempel bruges til at skabe mere overskud i hverdagen og som er begribeligt og velkomment af alle andre kulturerne som en inkluderende indsats.

 

    Litteraturliste

·         Den styrkede pædagogiske læreplans hæfte. Børne og socialministeriet.

·         Edlev, L. T. . Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Kap. 3 I: s. 68-78.  Munksgaard (red.) (2015)

·         Hart, Susan. De Neuroaffektive kompasser, (2016) I: S. 143-146), Hans Reitzels forlag

·         http://stress-fri.nu/2016/10/20/who-anser-stress-som-en-af-stoerste-sygdomsbyrder-i-aar-2020/

·         Krøjgaard, Kirsten (2016), I: Kap. 24, s. 468-469 David Thore Gravesen (red.). Pædagogik i dagtilbud.  Hans Reitzels Forlag.

·         Pedersen, C.  & Schou, C. (2014). Samfundet i pædagogisk arbejde. I. Pedersen, C. & Schou, C. (red). Individ, Institution og samfund (s. 406-414). København: Akademisk Forlag.

·         Salling, Lotte, Vincentz, Emmamaria. Lyt til løven (2015), Forlaget Carlsen

·         Svinth, Lone. Nærvær i pædagogisk praksis, mindfulness i skole og daginstitution. (2010) Akademisk forlag København.