Aktivitet: Besøg på kunstmuseum
Æstetiske aktiviteter
Besøg på Kunstmuseum er en æstetik læreproces som, ifølge Austring og Sørensen (2006), rummer mulighed for erkendelses- og læreproces af nonverbal, sansemæssig og æstetisk art og er dermed med til, at børnene via æstetisk mediering giver formudtryk og bearbejde oplevelser og erfaringer som de ikke kan udtrykke verbalt, men kan gennem det æstetiske formsprog udtrykke det usigelige, Hohr (2004) og pga. af den tætte relation til vores følelser og sanselige oplevelser kan børnene kommunikere fra, om og til følelser. Kunsten giver gode æstetiske oplevelser, som er med til at give et rigere og mere meningsfyldt liv ifølge Aaron Antonovsky (2003). Det er med til at skabe forståelse for vores historie og rødder og er med til, at udvikle vores fantasi, nuancere vores verdensopfattelse og udvide vores horisont. Indtrykket som børnene får bliver omformet til udtryk, som kan give inspiration for ny indtryk og kan derfor give børnene mulighed for, at bearbejde og dele tanker, følelser og oplevelser herigennem. Kunsten kan hjælpe børnene, at udvikle empati og danne sin egen identitet, ligesom Professor Kirsten Drotner (1995) siger kan børnene lære ”At skabe sig selv”. Kunsten kan være med til at åbne for nye oplevelsesrum/sensitiv erkendelse og fremme selvstændigheden hos det enkelte barn. Kunsten kan være med til, at skabe stærke medborgere og stærke relationer på tværs af sociale og etniske skel. Kunsten kan være med til at udvikle børnenes sans til at skabe noget selv og derved udvikle deres kreative evne. Med den rette formidling til kunsten kan vi som pædagoger åbne en ny spændende verden for børnene som de måske ikke selv kunne optage.
SMTTE-modellen
Sammenhæng: Eftersom at vi i vores gruppe beskæftiger os med dagtilbudspædagogik, tager vores museumsaktivitet udgangspunkt i en børnehave med børn mellem 4 og 5 år. For at aktiviteten skal være meningsfuld og håndterbar for børnene(Antonovsky,2003), er det vigtig for os at forstå børnenes udviklingsniveau og styrke deres interesser, for netop at styrke motivationen og undgå at sætte urealistiske mål. Ud fra de overvejelser, kunne vi i gruppen godt tænke aktivitet foregår over en uge og som tager udgangspunkt i HC Andersens liv og fortællinger ved et besøg i Fyrtårns Museet i Odense.
Mål: Vores overordnede mål for børnene er, at de får et indblik i dansk kultur og et kendskab til HC Andersen og hans eventyr, som har haft en stor indflydelse på Danmarks historie. Derudover er målet med aktiviteten, at børnene skal styrke deres fantasi, kreativitet og deres sociale relationer.
Tiltag: Børnene møder mandag morgen og skal med bussen kl. 08:30 til Odense. Kl. 09:30 - 10:30 er der rundvisning i HC Andersens museet med en af museets personale, som fortæller om HC Andersens liv og hans eventyr. Fra kl. 10:30 - 11:00 er der mulighed for selv, at gå rundt og danne sig indtryk af værkerne. Fra kl. 11:00 - 11:30 er der frokostpause. Derefter bliver der i tidsrummet 11:30 - 13:30 stillet en opgave, hvor børnene bliver delt i 3 grupper og skal sammen med et personale blive enige om hvilket kunstværk de bedst kan lide og hvorfor? Derefter stiller museet kostumer til rådighed og børnene skal i gruppen lave et lille teaterstykke, ud fra det valgte kunstværk. Fra kl. 13:30 - 14:30 fremføres teaterstykkerne for resten af grupperne. Kl. 15:45 kører bussen hjem til børnehaven. I den følgende uge, vil der hver dag være højtlæsning af HC Andersens eventyr når der spises formiddagsmad. Om formiddagene er der fokus på kreativitet, hvor dagens eventyr bruges som en impuls til æstetisk læring. Vi vil støtte børnene til at danne nye udtryk og fortolkninger via de indtryk de får ud af eventyret. Vi ville støtte op om den æstetiske læring ved sætte rammer for børnene via aktiviteter som at tegne, klippe, male, modellere eller at være musikalske. Via disse æstetiske aktiviteter, er det meningen at børnene gerne skulle styrke deres interesse, fantasier og få en forståelse af baggrunden for eventyrene. Hver eftermiddag har børnene mulighed for fri leg, som hjælper dem til at udtrykke de oplevelser, de har haft tidligere på dagen og som dermed gerne skulle styrke deres kreativitet, sociale kompetencer, interessen og forståelsen af eventyrene og den danske historie. I slutningen af ugen, bliver børnenes forældre inviteret til eftermiddagskaffe. Det gør det muligt for forældrene at opleve børnenes fortolkninger af eventyrverden. Dette gøres både for at videregive børnenes udtryk til forældrene, så forældrene kan se, hvad børnene får ud af at gå i børnehave og ikke mindst hvad de fik ud af at gå på museet, og på samme tid styrker vi børnenes selvværd og selvtillid.
Tegn: Det er vores opgave at observere børnene enkeltvis og se om vi oplever nogle tegn på at børnene lære og udvikler sig af disse aktiviteter. Det kan f.eks. være at observere et barn som bliver inspireret af de impulser, som vi har introduceret for børnene. Er børnene evt. begyndt selv at udvikle nye lege? Er der tegn på at børnene udfolder sig kreativt og bruger deres fantasi? Virker de interesseret i eventyrene eller muligvis stiller sig undrende overfor eventyrene indhold? Sidder det enkelte barn stadig selv ovre og leger med biler, eller er de begyndt at være en del af fællesskabet og legen? Det er alle sammen observationer, som vi skal reflektere over, for netop at finde ud af om aktiviteten fortsat støtter op om vores mål, eller om vi bliver nødt til at revurdere vores tiltag og ændre på aktiviteten så den bliver mere meningsfuld og realistisk for at nå vores mål.
Evaluering: Udover det som vi har skrevet i tegn i forhold til børnene, evaluerer vi løbende processen til, at blive klogere på hvordan børnene udvikler sig og om vi er på rigtig vej i forhold til nærmeste udviklingszone, Vygotskij (1978), vi vurderer om vi kan nå målet som vi har lagt op med i starten af og om vi var realistiske nok i forhold til det, og til det sidste vurderer vi, hvad lykkedes for os og hvad kunne vi gøre anderledes næste gang.
Litteratur
Antonovsky, A. (2003). Helbredets Mysterium. København: Gyldendal Akademisk.
Austring, Bennyê og Sørensen, Merete (2006) Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser, Hans Reitzels Forlag: KBH
Drotner, K. (1995). At skabe sig selv. København: Gyldendal
Hansjörg, Hohr (1994): Æstetisk dannelse i et didaktisk perspektiv I. Susanne V. Knudsen(red): Æstetik og didaktik 2. Danmarks Lærerhøjskole. KHB
Vygotskij, L.S. (1978). Mind in society. London: Harvard University Press.
http://museum.odense.dk/fyrtoejet
http://subsites.odense.dk/subsi-tesbi1/bikorup/topmenu/~/me-K1 og K dia/SUBSITES%20OG%20WEB-LIGHT/Institutioner/Korup/Fol-dere/SMTTE%20pdf.ashx
