onsdag den 13. februar 2019

Skygge tegninger

 Aktivitet

Hiim og Hippe






Læringsforudsætninger

Definition: De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer som barnet har på forskellige områder som ligger til grund for den valgte aktivitet.

Ud fra det styrkede læreplanstema: Natur, udeliv og science er det vores pædagogiske arbejde at understøtte børn i at observere og undersøge naturfænomener, for at skabe nye erfaringer, forståelse af sammenhænge og begyndende matematisk forståelse i deres omverdenen. Ud fra det har jeg med valgt at planlægge en science aktivitet med 4 vuggestuebørn i målgruppen 2-3 år, som ud fra deres udvikling, er modtagelige for ny læring. Aktiviteten har fokus på den legende tilgang til læring ved en let forståelig tilgang, hvor børnene også selv får mulighed for selvstændig udfoldelse.

 

Rammefaktorer

Definition: Rammefaktorer er forhold som kan fremme eller hæmme målet med aktiviteten.

Jeg har i science aktiviteten valgt at arbejde med naturfænomenet skygger ud fra et børneperspektiv. På stuen vil jeg opstille rammer for dialogisk læsning af en børnehistorie om skygger, ved at placere de 4 børn rundt om et bord, hvor jeg og anden pædagog vil sidde for bordene og skabe ro omkring situationen. De andre børn vil lege på legepladsen, imens aktiviteten er i gang, for at undgå at skabe for meget ydre stimuli og for at holde og bevare koncentrationen. Efter den kommunikativ del af aktiviteten, hjælpes de 4 børn i tøjet og vejledes udenfor via terrassedøren, hvor vi kommer ud til bagsiden af institutionen, grundet den bedste sol belysning, samt fliser til at lege og markere skygger på. Til aktiviteten bruger jeg 2 eksemplar af billedbogen ”Den sorte kanin” af Philippa Leathers og flise kridt, som bruges til at markere børnenes egne skygger.

 

Mål

Definition: Målene siger noget om hensigten med forløbet.

Mål 1: Børnene danner nye erfaringer med naturen

Mål 2: Aktiviteten skal være med til at styrke børnenes observation og undersøgelses evner.

Mål: 3: Via den legende læring, lærer børnene i sammenspil mellem relationer, som har til formålet at styrke fællesskabet, samt skabe en følelse af livsglæde.

 

Indhold

Definition: Indholdet udtrykker hvad forløbet drejer sig om.

Vi sidder ved bordet og jeg begynder at læse højt af billedbogen en´ side ad gangen. For hver side vil pædagogen, for den anden ende af bordet, vise billederne, som giver børnene en helhedsoplevelse af historien og børnene får undervejs lov til at snakke om billederne og stille sig undrende. jeg vil undervejs også stille åbne spørgsmål, for at afdække børnenes forståelse og erfaringer med skygger. Bogen har en lykkelig, men åben slutning, som ikke forklarer forståelsen af den sorte kanin og jeg vil derfor som afslutning på den dialogiske læsning, prøve at lave en dialog, hvor vi sammen laver en forklaring og får en forståelse af, hvem er den sorte kanin og at vi alle har en sort ”ven” og hvorfor vi har den. Som et æstetisk udtryk af aktiviteten vil til slut eksperimentere med skygger. Børnene kommer med udenfor på solsiden af institutionen, hvor der ikke er ret mange andre børn, hvilket gør at vi kan bevare fokus på aktiviteten. Jeg hjælper børnene med at finde deres egne skygger i solen og viser, hvordan skygger følger ens bevægelser, fordi vores kroppe danner mørket for solen. Som slut vil jeg hjælpe børnene med at tegne hinandens skygger med flise kridt, for at skabe en helhedsoplevelse af aktiviteten og forståelsen af skygger som et naturfænomen.

 

Læreprocessen

Definition: Læreprocessen henviser til hvordan læringen skal foregå ud fra et teoretisk syn.

I min science aktivitet har jeg til formål at arbejde med erfaringsdannelse. Ifølge Jean Piagets (1896-1980) bruges sanserne som et redskab for erfaringsdannelse og det er derfor nødvendigt at sanser stimuleres for at børnene ikke mister de grundlæggende forudsætninger for udvikling og læring. (Edlev, 2015, s. 30-37). Jeg har i min aktivitet derfor haft fokus på, hvordan børnene sanseligt modtager den legende læring, ved visuelt at kunne være en del af den dialogiske læsning, ved at lytte, se og forstå, samt derefter at skabe egne æstetisk udtryk, ved at motorisk fornemme skygge ved at observere egne bevægelser i indvirkningen på skyggernes størrelse og form, ved at tegne dem. Mikael Blume (2002) mener at de æstetiske læringsprocesser opstår når sanserne kommer i spil, hvor børnene danner nye erfaringer ud fra sanselige indtryk, for eksempel i form af den dialogiske læsning. (Blume s. 26).

Ifølge Daniel Stern (2000) forekommer børn selvdannelsesproces naturligt i form af relations sammenspillet. De får fornemmelser af andres psyker og følelser, samt lærer måder at være sammen med andre på. (Krøigaard, 2015, s.79-100) I det sociale sammenspil i aktiviteten spejler børnene sig i hinandens forståelse, undersøgelse og motoriske evner for at skabe en helhedsoplevelse. Men børnene lærings- og dannelsesproces forekommer også i form af relationen til den voksne. Som pædagog er det vigtigt at jeg som rollemodel stimulerer læringsmiljøet under aktiviteten. Under aktiviteten vil jeg veksle mellem de forskellige læringsrum af Basil Bernstein. Jeg vil under den dialogiske læsning går foran børnene i form af oplæsningen. Via dialog og samspil vil jeg i det næste læringsrum gå ved siden af børnenes og understøtte deres læring. I den æstetiske udfoldelse, vil jeg igen veksle mellem at gå foran børnene og ved siden af børnene, som en tillidsperson og underviser, i håb om at kunne ende i det ”usynlige rum”, hvor læringen ligge i omgivelserne og børnene selv bliver inspireret til at tegne hinandens skygger. (Edlev., 2015, s. 68-69)

 

Jeg har i min aktivitet bevidst valgt at fratage børnene deres medbestemmelsesret, grundet at det er mig som rollemodel som har evnen til at formidle læringsindholdet, samt har viden om læringsprocessen i alderen 2- 3 år. Børnene har brug for retningslinjer og skærpelse i form af ydre stimuli, da de ifølge Freuds Psykoanalyse (1856-1939) er manglende i udviklingen af overjeg’et, hvilket gør at de er naturligt nysgerrige, samt styret af impulser, som gør at de hurtigt kan blive distraheret af andre. (Holm, I., s.151). Dette ligger også til grund for at jeg har valgt at børnene ikke skal passere legeplads indgangen, når de skal udenfor og tegne skygger.

 

Evaluering

Definition: Observation om målet opfyldes og evt. justeringer.

Jeg har tænkt mig at dokumentere min aktiviteter via små fortællinger og billeddokumentation, som jeg vil bruge til min evaluering af målene og den styrkede læreplan, som jeg skal fremlægge på næste studie indkald.

 

Litteraturliste
Blume, M. (2002). Slåskultur: en teoretisk og praktisk bog om slåskampe (s. 7-27). Klim. ISBN: 87-7955-100-9

 

Edlev, L. T. . Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Kap. 3 I: s. 30-37. 68-78. 88-89.  Munksgaard (red.) (2015)

 

Holm, Inge Schützsack: (2010): Anerkendelse I Ledelse, s. 151.- s. 222. Hans Reitzels forlag, København. ISBN: 978-87-412-25366-4

 

https://arkiv.emu.dk/modul/l%C3%A6replanstemaet-natur-udeliv-og-science (Lokaliseret d. 28/2-19)

 

Krøigaard, Kirsten. Kap. 4, s.79-100.  I: Gravesen, David Thore (red.) (2015). Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed, Systime Profession.










 

Børneyoga

  Yoga, Mindfulness Og Massage Teori: Ulric Beck Ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck, skaber den nuværende konkurrencestat størr...