mandag den 12. oktober 2020

Børneyoga

 

Yoga, Mindfulness Og Massage


Teori:

Ulric Beck

Ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck, skaber den nuværende konkurrencestat større risici for menneskets helbred og trivsel. Både børn og unge, samt voksne bliver påvirket af det kolonorme samfunds krav om at vi skal være perfekte individualister, som skal kunne tage samfundsmæssige valg samt kunne integrere os i fællesskabet. Vi bliver et mere stress påvirket samfund, som truer vores “sundhed”. Fra barnsben bliver der stillet krav til dokumentation af børns udvikling og læring, for at de kan klare sig igennem skoleårene og derefter gennemgå selvrealisering via uddannelse og arbejde for at kunne bidrage til samfundet. Konkurrencestaten stresspåvirker derfor også børnene via forældrenes travle hverdag og manglende interaktion, som i stedet bliver erstattet til nutidens teknologi. (Pedersen, Schou, 2014, s. 406-414)

 

Svend brink man kritik af mindfulness.

 

Susan Hart

Konkurrencestatens risici stemmer overens med Susan Harts teori om hjernens tredeling. Barnets fødes med en reptilhjerne som sanseligt stimuleres igennem livet, derudover har vi også en følelses center skal udvikles og stimuleres fra spænd. Ved manglende udvikling af følelsescenteret kan man ikke stille krav til barnets tænkecenter, som er nødvendigt for at imødekomme konkurrencestatens udvikling. Forældres manglende interaktion og følelsesmæssige stimulering hos deres børn, gør at børnene bliver mentalt overbelastet og ikke er følelsesmæssigt i stand til at håndtere hverdagens krav til deres udvikling, læring og sociale relation. Dette ses via manglende koncentrationsevne, impulskontrol, selvregulering, refleksion, tilknytningsevner og ofte skabes der kaos og konflikter inde i barnets selv. Barnets der ikke er følelsesmæssigt udviklet bliver nemmere stresset, da det ikke opnår den robusthed som det kræver at håndtere de krav som der stilles til de kognitive funktioner så som koncentrationen, hukommelsen, sprog, tænkning og dømmekræft som alle er en del af barnets almen personlige udvikling. (Hart, S., 2016, s. 143-146).

 

Aaron Antonovsky

 Jeg har derfor valgt at arbejde ud fra Aaron Antonovskys (1923-1994) teori om ”det gode liv og en oplevelse af sammenhæng” Han mener at der er 3 salutogene faktorer som bør bruges i hverdagens aktiviteter ud fra individets følelsesmæssige og motoriske kompetencer, for så vidt muligt at fjerne hverdagens stressfaktorer, som gør at individet nemmere kan mestre aktiviteten.

1.      Aktiviteten skal være begribelig og tilpasset barnets kognitive evner og kompetencer.

2.      Aktiviteten skal være håndterbart og overskuelig for barnet. 

3.      Aktiviteten skal være meningsfuldt for at skabe og bevare motivation. (Gravesen, D. T., 2016, s. 468-469 David)

Ud fra dette har jeg valgt at arbejde med yoga, mindfulness og massage i børnehøjde, på et niveau, hvor børnene kan mestre aktiviteten ved hjælp fra mig og via spejling af hinanden. Under planlægningen af aktiviteten vil jeg prøve at sammensætte børn hvor de kan hjælpe og støtte hinanden, samt styrke den sociale relation. Da vi har en dreng som kun taler tysk, har jeg oversat tiltaget til ham, samt involveret hans forældre i processen for at gøre tiltaget mere håndterbart for ham.

 

Basil Bernstein

Derudover har jeg valgt at inddrage Basil Bernsteins teori om læringsrum, hvor jeg under hele processen vil ”gå foran” børnene og vejlede dem i processen, på den måde gør jeg aktiviteten overskuelig og der stilles ikke krav til barnets individuel tænkning, men de kan i stedet koncentrere sig om at være i nuet”. Edlev, L. T.  2015, s. 68-69). På samme tid jeg har valgt at bruge en græsmark i naturen og et aflukket multirum, hvor at skærme børnene fra støjende og distraherende stimuli, for at øge koncentrationen og fokus. Børne yoga og massage, skal være sjovt for børnene, hvor i de samspil, styrker deres relationer, som de ellers ikke gør i hverdagen og på den måde skab en meningsfuld og motiverende proces.

 

SMOTTE Model

Sammenhæng:

Børnegruppen på stuen generelt kører i et højt ”gear”, er urolige og har svært ved at bevare fokus og koncentrere sig ret længe ad gangen. Eksempler ses f.eks. at under måltidssituationerne, hvor flere af børnene har svært ved at sidde stille, men har svært kropslig uro, som gør at de kører rundt på stolen, konstant skal have noget at pille ved, eller har brug for at have et ord med i alle små samtaler. Derudover er gruppen også udfordret omkring deres empati for hinanden. De er meget egocentriske og har svært ved at tage initiativ for at hjælpe eller gøre søde ting for andre end dem selv. Nogle af børne har også brug for redskaber til at finde den indre ro i en stresset hverdag, mens andre har brug for redskaber til at styrke ens selvregulering i konfliktsituationer som er en vigtig del af det sociale samspil. Det er vigtigt for børnene at kunne mærke og komme i kontakt med deres krop og sanser og mærke sig selv og finde sin indre ro.

Mål:

·         Børnene danner kropslig forståelse og styrker deres motorik og balanceevne.

·         Øge børnenes fokus og koncentration, som styrker indlæringsevnen 

·         Børnene opnår kompetencer til at håndtere stress og selvregulering I deres hverdag. 

·         Styrke børnenes selvværd og selvtillid, ved at give dem oplevelse af mestring.

·         Fremmer venskaber, respekt og empati for andre.

 

    Opretholdende Faktorer

·         OBS på sammensætning af børnene i aktiviteterne, da det kan have betydning for opmærksomhed og motivation.

·         Aktivitetsforståelse ved sprogbarriere

·         Mangel på personale eller ændring i planlægningen, kan gøre at aktiviteterne må flyttes eller aflyses.

·         Vintertøjet kan besværliggøre børnenes bevægelses muligheder.

·         Vi kan ikke bruge musik til mindfulness, hvis aktiviteten holdes i regnvejr.

 

    Tiltag:

Tiltag 1:

·         Tiltaget vil forekomme både udendørs og indendørs 2 gange ugentligt, med ca. 45 min. varighed om formiddag, i 4 uger, med skiftevis 6-7 børn sammen med som pædagogen. Børnene vil få besked på at være stille under aktiviteten og at der kun er pædagogen der har taletid.

·         Tiltaget starter med vejrtrækningsøvelser i en rundkreds og stiftevis komplimentere hinanden 2 og 2 for at opnå styrke, skabe tryghed, selvtillid og motivation til resten af aktiviteten.

·         Vi vil sammen lave 10 forskellige yogaøvelser, som styrker ens balanceever og koncentrationsevnen ud fra bogen ”Lyt til løven, yoga remser for børn”, af Lotte Salling og Emmamaria Vincentz.

·         Derefter vil børnene 2 og 2 give hinanden massage.

·          Som slut på tiltaget vil børnene få mulighed til at slappe af til et stykke musik, eller en fortælling, mens de med lukket øjnene lytter og følger med i deres fantasi.

·         D. 5. marts er børnenes forældre inviteret til samspisning, hvor børnene vil fremvise nogle af øvelserne for deres forældre.

 

    Tegn

·         Undervejs vurderer vi aktiviteternes niveau, samt børnenes motivation og engagement. Vi vil evt. tilpasse indholdet, så børnene opnår en følelse af mestring, glæde og empati for hinanden.

·         Her indskrives konkrete eksempler af tegnene på at børnene opnår deres mål, som kan bruges i evalueringen.

 

    Evaluering

·         Evaluerer undervejs ud fra de observeret tegn. Til sidst laves en samlet vurdering af forløbet, som dokumenteres via billeder

 

    Læreplanstemaer: Tiltagene har fokus på den legende tilgang.

    Alsidig personlig udvikling: Børnene vil via aktiviteterne skabe nye erfaringer, opnå bedre selvværd og     selvtillid, ved at mestre aktiviteter og danner nye redskaber til at håndtere hverdagens stress, konflikter og selvregulering samt opnår engagement i motivation og deltagelse.   

    Social udvikling: Tiltagene har fokus på den sociale læring, hvor spejler sig i hinanden og 2 og 2 kan        hjælpe hinanden igennem tiltagene. Tiltagene har i sinde at konstruere nye relationer og samspil, samt         styrke børnenes empati for hinanden i børnegruppen.   

    Kommunikation og sprog: Via tiltagene bliver der skabt nogle sproglige fællesskaber, hvor de indøver b  det verbale og nonverbale sprog ved at interagere i det sociale samspil. De lære også at være lyttende            og tage mod beskeder, hvor efter at følge dem.

    Krop, sanser og bevægelse: En del af måles for tiltagene er at børnene opnår sanselige oplevelser som s   styrker deres kropslig forståelse og motorik og balanceevne via den legende tilgang.    

    Natur, udeliv og science: Vi vælger at bruges naturens rammer til nogle af tiltage, da det har et sanseligt perspektiv som styrker børnenes kropslige, følelsesmæssige og kognitive udvikling.

    Kultur, æstetik og fællesskab: Børnene introduceres for den kultur som yoga, mindfulness og massage er indbegrebet af, som er et æstetisk redskab, som for eksempel bruges til at skabe mere overskud i hverdagen og som er begribeligt og velkomment af alle andre kulturerne som en inkluderende indsats.

 

    Litteraturliste

·         Den styrkede pædagogiske læreplans hæfte. Børne og socialministeriet.

·         Edlev, L. T. . Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Kap. 3 I: s. 68-78.  Munksgaard (red.) (2015)

·         Hart, Susan. De Neuroaffektive kompasser, (2016) I: S. 143-146), Hans Reitzels forlag

·         http://stress-fri.nu/2016/10/20/who-anser-stress-som-en-af-stoerste-sygdomsbyrder-i-aar-2020/

·         Krøjgaard, Kirsten (2016), I: Kap. 24, s. 468-469 David Thore Gravesen (red.). Pædagogik i dagtilbud.  Hans Reitzels Forlag.

·         Pedersen, C.  & Schou, C. (2014). Samfundet i pædagogisk arbejde. I. Pedersen, C. & Schou, C. (red). Individ, Institution og samfund (s. 406-414). København: Akademisk Forlag.

·         Salling, Lotte, Vincentz, Emmamaria. Lyt til løven (2015), Forlaget Carlsen

·         Svinth, Lone. Nærvær i pædagogisk praksis, mindfulness i skole og daginstitution. (2010) Akademisk forlag København.










torsdag den 1. oktober 2020

Halloween kreativ


Halloween udsmykning med børn

- Glas
- Maling
- Lim
- toiletpapir, malertape, gaze
- Karton
- vatpinde







Kreative ideer til halloweenpynt, som er motorisk simpelt for børn at deltage i og på samme tid kan børn lære om at genbruge gamle glas.




 


onsdag den 15. juli 2020

De glade genbrugs insekter

Genbrugstema

Som en del af en genbrugs temauge, skulle børnene tage med dåser med hjemmefra.
Vi snakkede om hvad der sker når f.eks. dåser ligger i naturen og hvordan de skader dyrelivet. Vi snakkede om alle de små insekter som dåserne kunne skade, når de ikke blev smidt til genbrug. 
Børnene valgte hvert et insekt og malede dåserne som insekterne, som en del af en genbrugsudsmykning.


Jeg har desværre ingen billeder fra udstillingen, men jeg lavede projektet derhjemme med min søn, som der her ses billeder af.


 

onsdag den 13. maj 2020

Sten maling






Strandtur
Børnene har selv været med nede på stranden, hvor vi bruge en formiddag på at finde sten, sammenligner farver, overflader og størrelser.


Male på sten
Børnene fik til opgave at male på stenene ud fra deres egen fantasi, hvor efter børnene kunne placere dem i blomsterbedene til pynt.






 

fredag den 1. maj 2020

Påske Krea






Påske Krea


Påskefår:

Fast skabelon som kan klippes ud af pap af børnehavebørn. derefter kan børnene vikle garn rundt om fåret, som ligner uld. til sidst hjælpes man med at sætte hoved og øjne på. Simpel og sød påskepynt.



 Påske fugle:

Børn kan rulle piberenser i hver sin retning, for at skabe fuglens krop. derefter påsættes valgfrie fjer og øjne til den lille fugl.  




 Påskeæg:

Glans og silkepapir rives i små stykker og klistres på flamingo ægget med lim og pensler

torsdag den 2. april 2020

Projekt ugens dukse


 

Aktion-modellen


Undren:

Jeg har i den første del af min praktik observeret at der er flere af børnene generelt har en stor lyst til at hjælpe og indgå i de daglige rutiner, men det er ofte også de samme børn, som står i kø om at vil hente frugt og gøre klar til cafe. Dermed er det også de børn som er mere tilbageholdende og passive som aldrig kommet til at hjælpe, til trods for at de gerne ville, men ikke formår at tale fra sig, når nogle af de mere selvsikre børn kommer til orde. Ofte kan der også opstår små konflikter og følelsen af at blive afvist når der er andre der bliver valgt til at hjælpe.

I forbindelse med der laves bål mad, er børnene også deltagende i forberedelse af maden og der har jeg observeret at der er stor forskel på børnenes finmotorik og håndkræfter uanset alder og størrelse. Det er meget hurtigt at fornemme hvilke børn der er vant til at hjælpe deres forældre i hjemmet og hvem der ikke er.

Når børn hjælper til med hverdagens praktiske opgaver, styrker det børnenes motorisk kunnen og gøre dem mere selvhjulpen. Derudover skaber det også tid til snak og fordybelse, hvilket også styrker relationen mellem barn og voksen, samt børnene imellem. Tiltaget giver også mulighed for at sammensætte børnene således, at man kan styrke relationerne mellem udvalgte børn og sætter fokus på, at børnene skal øve sig i at hjælpe hinanden.

 

Viden:

Kognitiv udviklingspsykologi

Carol Dweck er en af verdens mest førende forsker inden for udviklingspsykologi ved Stanford University og har i flere år forsket i børns mindset og dets påvirkning af barnets intellekt og selvværd. Ifølge Dweck udvikler barnet en fast tankegang, hvor den enkelte har svært ved at klare presset af nye udfordringer, da det føles uoverskueligt og har det bedst i sine faste rammer. Dette mindset påvirker barnets selvværd, selvtillid og manglende motivation, som gør barnet, er opgivende på forhånd. Dweck lægger også vægt på at det nutidens samfund er vigtigt at stille krav til børn udvikling og vigtigheden i at lære både at fejle og mestre, for at skabe selvtilliden og lære at rejse sig efter at fejle. Hun mener at de nyere generationer af børn generelt er for snæversynet og ikke tør eller behøver at være selvstændige, hvilket kan få store konsekvenser for fremtidens curling samfund. Dweck skriver om teorien ”the Power of yet” som handler om pædagogen som rollemodel skal støtte barnet i at acceptere den manglende mestring ved at præsentere et positivt udviklingssyn i de frustrerede situationer. Når et barn for f.eks. giver op og siger ”jeg kan ikke”, så skal man tilføje et ”endnu”, og efterfølgende støtte barnet op opgaven ved at gå ved siden af barnet og støtte det, indtil barnet selv mestre aktiviteten (Bernstein). Barnet vil hele sit liv blive udsat for nye uhåndterbare udfordringer og vil blive bedømt via karakter og evalueringer, hvor det er vigtigt for mennesket at have et positivt mindset til at udvikle sig. Dweck pointere derfor også at ros er essentiel for udviklingen af det positive og motiverende mindset, hvis rosen tildeles barnets indsats og ikke individet.


Rutinepræget pædagogik

Ifølge Lise Ahlmann som er stor fortaler for selvforvaltningspædagogikken, bør børn inddrages i de daglige funktioner, hvorved de udvikler almene færdigheder og lære at blive selvhjulpen. Det er vigtigt at institutionen bruges som et pædagogisk læringsmiljø, hvor hverdagslivet i sin omfattende helhed tænkes med som ramme for børnenes læring og læreprocesser. Citat; “selvtillid og selvværd fremmes når børn oplever, at de bidrager positiv til fællesskabet, og når børn oplever at kunne selv.” (Andersen s.2010, s. 621) Ahlmanns teori bidrager derudover også med følgende kompetencer som trænes når børn inddrages i den rutinepræget pædagogik.

·         - Motorisk udvikling – Børnene øver sig i at styrke deres finmotoriske kompetencer f.eks. ved at skære, skrælle og håndtere tunge objekter ved brug at social spejling.

·        -  Omverdens forståelse – Børn danner forståelse for rummets struktur, ved at lære hvor tingene skal stå og hvordan man klargør rulleborde.

·        - Sociale kompetencer – Børn lære at vente på tur, samarbejde om arbejdsopgaverne og styrker den sociale relation til den voksne


Det fælles Tredje af Michael Husen

Tiltag lægger op til det fælles tredje, som er en autentisk måde at være sammen på uanset alder, hvor der er mulighed for at være reelt fælles om noget. Det gør ikke noget, at den ene er dygtigere, ved mere, har mere håndelag. Hovedsagen er, at der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge er optaget af, og som de er optaget af sammen. Det fælles tredje skaber grobund for relationsdannelse indbyrdes mellem børnene men også barn til voksen. Brobunden ligger i interessefeltet i opgaven, hvor barnet ikke føler at den voksne er magthavende, men i stedet føler sig tryg og ligestillet, hvilket også gør at barnets føler sig bedre i stand til følelsesmæssigt at åbne sig, end når det er på stuen med en masse andre børn og føler sig som ”en i mængden”. (Andersen, S.S, 2015, s. 293).

Læringsrum af Basil Bernstein

I forbindelse med den relationsdannende tilgang via det fælles tredje er det også vigtigt at være bevidst om min pædagogiske rolle i tiltaget. Hvis jeg vælger at gå foran i aktiviteten, bliver jeg den magthavende, hvilket kan bruges i forbindelse med at igangsætte tiltaget, men ved brug af det fælles tredje, skal jeg være ligeværdige med barnet og derfor gå ved siden af barnet under opgaverne, hvor vi laver det sammen, hjælper hinanden og skaber dialog. I forbindelse med den indbyrdes relation mellem barn til barn er det min opgave at trække mig bagved og lade dem hjælpe hinanden i aktiviteten. (Andersen, S.S, 2015, s. 293).

 

Mål:

·        -  Aktionen skaber et fællesskab, hvor den grundlæggende værdi er, at vi hjælper hinanden og bidrager til fællesskabet, hvilket også styrker børnenes selvværd og selvtillid ved at mærke at de kan bidrage i hverdagen, som styrker deres alsidige personlige udvikling.

·        - Børnene bliver mere selvhjulpen

·       -  Børnene styrker deres sociale udvikling både indbyrdes i børnegruppen, men også relation mellem barn og voksen.

·        - Børnene danner en visuel forståelse af tid, rum og struktur.

 

Planlægning:

·         Jeg vil gerne implementere et tiltag som hedder ”ugen dukse” i daginstitutionen, hvor børnene 2 og 2 skiftevis vil få en uge ad gangen, hvor de har faste hverdagsopgaver sammen med pædagog.

·         Projektet vil have prøveperiode på 5 uger fra mandag uge 7 til og med uge 11. Derefter vil jeg evaluere aktiviteten ud fra mine observationer og samtaler med vejleder. Ud fra evalueringsprocessen, vil jeg komme med et tiltag til, hvordan projektet evt. kan implementeres i hele institutionen.

·         Der skal laves en plan for hvem der skal være dukse sammen i de forskellige uger

·         Jeg har tænkt mig at lave hjemmelavet piktogrammer, af de arbejdsopgaver, som børnene bliver stillet for og derefter sætte dem i på et rutinesur, for at skabe overblik over børnenes og pædagogens opgaver.

 

Aktionen




 

 

Observationer

-         - Børnene er meget motiveret for aktionen, de øver sig dejligt på opgaverne, hvor jeg oplever en udvikling.  

-         - Børnene føler at de bliver set op til når de er dukse og der er store forventninger til det bliver ens tur.

-         - De er gode til at hjælpe hinanden og spejler sig.

-         - E er meget usikker og takker ofte nej tak til nye tiltag, men jeg har kunne mærke hendes selvtillid stige i løbet af ugen og hun åbner også meget op og fortæller mere og mere for hver dag - Under det fælles tredje, lærte jeg at E og hendes familie er meget kristne og ofte er til arrangementer i kirken.

 

Samtale

Jeg er blevet udfordret på dette plan, da jeg skulle have lavet samtale med min vejleder, men grundet at hun har været langtidssygemeldt og den nuværende Corona krise, har hun ikke kunne observere tiltaget på lige fod.


Evaluering

·         Aktionen skaber et fællesskab, hvor den grundlæggende værdi er, at vi hjælper hinanden og bidrager til fællesskabet, hvilket også styrker børnenes selvværd og selvtillid ved at mærke at de kan bidrage i hverdagen, som styrker deres alsidige personlige udvikling.

o   Det er meget tydeligt at mærke at børnene nyder at tage del i de daglige opgaver og synes det er sjovt at bidrage. Mange af børnene har under tiltaget også fået flere opgaver derhjemme og hjælper mere til med maden. Det har været en prestigeful opgave at være duks og børnene holder meget øje og glæder sig til at det bliver deres tur. Vi oplever også at de børn som ikke er nuværende duks gerne vil hjælpe ekstra til og finder selv opgaver de kan give dig til.


·         Børnene bliver mere selvhjulpen.

o   Hver uge er en ny proces for 2 nye børn, og mandag er altid svær, for de der man virkelig fornemmer, hvem der er vant til at bidrage i hjemmet og hvem der virkelig skal øve sig og når at blive dygtige til slut på ugen.


·   Børnene styrker deres sociale udvikling både indbyrdes i børnegruppen, men også relation mellem barn og voksen.

o   Børnene hjælpes ad med opgaverne. Til at starte med havde jeg delt opgaverne op, hvor de kunne dagligt skifte til at lave det forskellige, man jeg fandt hurtigt ud af hvor meget børnene kunne bruge og hjælpe hinanden i ny læring, og fik de lov til at ordne frugt sammen, vaske borde sammen og samarbejde med at feje, hvilket styrkede den sociale relation, men gjorde også at de lærte noget af hinanden. Jeg har også fået meget ud af det fælles tredje, da der er noget specielt over at være de eneste børn der får lov til at hjælpe de voksne og jeg oplevede også at nogle af de mere passive børn, åbnede sig mere op, som styrkede vores indbyrdes relation

 

·         Børnene danner en visuel forståelse af tid, rum og struktur.

o   Uret har været et godt hjælpemiddel for mange. Vi havde et rigtig ur stående ved siden af hvor duksene under samling fortalte hvordan viserne skulle stå og ud fra billederne kunne de se opgaverne. Alle børn havde fået taget billede af dem selv og os voksne med sjove ansigter, så man kunne holde øje og grine af hvem der skulle være duks og hvornår de skulle. Jeg oplevede at uret hjalp til at børnene bare gik i gang med opgaver, i stedet for at spørge hvad de nu skulle og ved at det være et stort ud på stuen, kunne alle følge med i, hvad tid vi befandt os i på dagen.

 

Implementering

Tiltaget er i realiteten ikke færdig, da alle børn ikke har prøvet at være duks endnu og lige nu er alt på standby pga. Corona, men jeg forventer at vi fortsætter når vi starter på arbejde igen og da jeg har fået rigtig god respons på mit projekt af personalet på stuen, tænker jeg at det sagtens kan blive en fast del af stuen. Jeg vil dog også prøve at implementere det i den anden børnehavegruppe, men grundet de arbejder meget anderledes på deres stue, tænker jeg at implementering kan blive svært at indføre der.

 

Litteraturliste

Andersen, S.S. (2015). Måltidskultur og pædagogik. I: Graversen, D.T. (red.). Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s.607-628). Systime. ISBN: 978-87-9271-197-7.

Andersen, S.S. (2015). Pædagogiske rolle og processer I: Graversen, D.T. (red.). Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s. 293). Systime. ISBN: 978-87-9271-197-7.

Dweck, S. Carol. (2006). Du er hvad du tænker. Forlag borgen

Smidt, Søren & Krogh, Suzanne. (2018) Pædagogiske rutiner i dagtilbud. Dafolo A/S





Børneyoga

  Yoga, Mindfulness Og Massage Teori: Ulric Beck Ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck, skaber den nuværende konkurrencestat størr...