tirsdag den 17. september 2019

Digitale medier

 

Digitale medier i praksis

Didaktiske overvejelser

Ifølge medielege eksperten Klaus Thestrup, adjunkt, ph.d. i medieleg lever vi ikke længere kun i industrisamfund heller i blanding af globaliseret, medie- og videnssamfund. Vi er i kontakt med hele verden hele tiden og ved fødsel bliver børnene allerede en del af mediesamfundet, da nutidens børn ofte omtales som “digitale indfødte” (Johansen, L. 2014, s. 10). Det er de vilkår som vi i samfundet i dag  lever under og det bliver vi som pædagoger nødt til at forholde os til, da “vi ikke længere lever med medierne, men i medierne” (Johansen, L. 2014, s. 13). Mange daginstitutioner bruger IPad og flere forskellige teknikker og med at inddrage digitale redskaber i vores arbejde er vi med til at fremme børnenes udvikling, trivsel og læring og forberede dem til at deltage som ”borger” i det globaliserede samfund når de bliver voksen. Vi kan understøtte børn aktivt med at udforske og eksperimentere med digitale medier og være med til at kvalificere deres udvikling af digitale kompetencer inden skolestart og på samme tid skal vi lære dem at bruge de digitale medier på en meningsfuld, social og kritisk måde. I framtiden kommer vi til, at opleve efterspørgsel efter medarbejder som kan koble fortællinger, sociale relationer og mere diffuse medieprodukter på arbejdsmarkedet og derfor er det vores opgave som pædagoger, at understøtte og faciliter udviklingen af den type kompetencer hos børnene (Johansen, L. 2014, s. 99). Med vores indsats støtter vi børnene til at udvikle færdigheder og opnå digital dannelse.  Vi kan som pædagoger vælge til og fra, inddragelsen af teknikken i børnenes leg og dermed styre deres forbrug over dagen.  ”Børns brug af teknologi og nye medier i hverdagslivet skal ikke forstås som erstatning for traditionelt legetøj, men som et supplement, der udvider og forskyder legen.” (Johansen, 2014). I vores overvejelser om medieaktivitet blev vi enig om at aktivitet skulle udføres på en IPad og det skulle være meget enkelt i starten da børnehavebørnene ikke er vant til at bruge IPad i børnehaven. Vi blev hurtigt enig om at bruge Thinkrolls som er et spil der udfordrer børnenes evne til at kunne udarbejde strategier. Spillet er egnet for børn i alderen 3-8 år og kan spilles på forskellige niveauer efter børnenes færdigheder.  Spillet er enkelt i opbygning, og har de 5 parametre som vi tog udgangspunkt i når vi vurderede appen i et pædagogisk sammenhæng. Det indeholder legeværdi, læringsværdi, social værdi, æstetisk værdi og er underholdende.  Med at introducere børnene for dette spil støtter vi grundlæggende kognitiv funktion hos børnene da de skal bruge sin korttidshukommelse, vi styrker deres sociale samspil da der kan være flere børn om at spille sammen for at finde strategier og de kan  skabe forbindelse til hinanden og be- eller afkræfter relationer, ved at sammenligne og udveksle apps. Vi er med til at hjælpe dem at koncentrer sig udøver at vi kan være med til at støtte børnenes nysgerrighed på medier. Ifølge Lotte Nyboe har ikke alle børn nødvendigvis lige let ved at anvende medierne og eller besidde de de nødvendige kompetencer til at bruge medierne og derfor er behovet for opbakning og hjælp til de enkelte endnu større i dag, hvor sammenhænge og strukturer er mere komplekse end nogensinde (Johansen, L. 2014, s. 10).  Ifølge pædagogen Heidi Ruud Torp skal pædagoger have mod til at inddrage medier i det pædagogiske arbejde og til at at udvikle sine pædagogiske kompetencer. Med vores aktivitet kan vi også være med til at understøtte nysgerrighed hos de pædagoger som arbejder i børnehaven og med vores erfaring og viden om medier kan være, at de har mod til at se mulighederne i at arbejde med medier, da medier er allerede en del af børnenes verden.

 

SMTTE-model

Vi har valgt at bruge SMTTE modellen da den didaktiske proces ikke er en lineær proces heller en proces som giver os som pædagoger f.eks. mulighed for at regulere og  evaluere i  elementerne i vores proces, imens vi laver aktivitet og som er med til at hjælpe at  vi kan komme tættere på vores mål. (Clausen & Hygum, 2016, s. 556).

 

 

Sammenhæng:

Vi har i studiegruppe 2 valgt, at alle mødes sammen i en børnehave som en af os er ansat i. Vores målgruppe er børnehavebørn i alderen 5-6 år. Børnehaven som vi udfører vores aktivitet i, bruger medierne i meget lidt omfang. Børnene leger f.eks. ikke med IPad og pædagogerne bruger kun kamera engang imellem, hvis de skal dokumentere hvad børnenene har oplevet over for forældrende.  I starten når vi spurgte ind om vi måtte lave aktivitet fik vi at vide, at det er strengt forbudt, at optage video og eller tage billeder af børnene, hvis deres ansigt kom med på billederne. Vi skrev en meddelelse ud til forældrene og spurgte om deres børn måtte deltage i vores aktivitet og blive fotograferet i forbindelse med aktiviteten, og heldigvis fik vi lov til at fotografere dem.


Mål:

Det overordnede mål med denne aktivitet er at udvikle nysgerrighed hos børnene på medier, styrke børnenes sociale samspil og samarbejde i gennem det fælles tredje, og støtte dem til at mestre sin hverdag såsom deres evne til at kunne udarbejde strategier.

Delmål: Vi håber også at kunne lave så spændende aktivitet, hvor vi får mulighed for at inkludere pædagogerne i børnehaven i vores aktivitet og være med til det de har lyst og vilje til selv at prøve, at bruge medier i nærmeste fremtid i børnehaven.

 

Tegn: Man vil kunne se at børnene samarbejder i at udarbejder strategier, idet de når længere frem i spillet og kommer i dialog med hinanden. Derudover ville man, hvis det var et længerevarende forløb, kunne observere at børnene leger sammen også uden for aktiviteten. Man vil også kunne observere at børnenes evne for at kunne udarbejder strategier i andre hverdagsopgaver forbedres.

 

Tiltag: En gruppe på 3 børn udtages til at sidde ved iPad’en og spille “Thinkrolls”. Derudover gives der plads til at børnene får mulighed for at komme i dialog med hinanden og på denne måde selv kan komme op med strategier. Vi vil tage udgangspunkt i de 3 læringsrum - Vi vil starte med at går foran barnet idet de bliver introduceret til spillet, dernæst vil vi gå ved siden af barnet ved at give dem plads til selv at kunne udforske App’en dog med et blik over skulderen og til sidst gå bagved barnet idet de selvstændigt arbejder med App’en.

 

Evaluering: Vi kommer til at evaluere vores forløb løbende før og efter aktivitet. Vores fokus vil være på om vi har nået vores mål. Hvad gik som planlagt og hvad gik ikke så godt og hvorfor det gik som det gik. Vi vil reflektere over hvad vi kan gøre anderledes næste gang. Til det sidste  vil vi prøve,  at inddrage de andre pædagoger ind i vores forløb og spørge om de kunne tænke sig, at bruge medierne som et pædagogisk redskab fremover og inkludere medierne i læreplanstemaerne, for dermed at skabe et digitalt læringsmiljø for børnene.

 

 Aktivitetet

Aktiviteten foregår om morgenen sammen med tre børn der blev taget ud fra gruppen, for at kunne sætte sig et lidt mere roligt sted. De tre børn blev valgt med udgangspunkt i at de har interesse for de digitale medier og på denne måde også ville vise interesse for aktiviteten. Derudover er det tre børn der ikke plejer at lege sammen. Grunden hertil er at man på denne måde har lettere ved at kunne se en udvikling i deres sociale samvær/adfærd.

Efter at have udført aktiviteten kan vi konkludere med at det er bedst at udføre en magen til aktivitet med 2-3 børn. Det kan være svært at have flere børn med på samme tid, da det hurtigt kan ske at et af børnene ekskluderes og på denne måde mister interessen. Derudover vil der være flere diskussioner blandt børnene, som kan føre til skænderier.

      Børnene er gode til at give plads til hinanden og alle kommer med input.

      Børnene starter ud med at have spillets sværhedsgrad på “let”, Efter dog at blive introduceret til spillet, spurgte børnene om der ikke var mulighed for at kunne gøre det mere udfordrende. Efter at have lavet om på spillets sværhedsgrad, som nu står på svært, kunne man se at det var en større udfordring for børnene.

      Til at starte med havde børnene svært ved at komme længere i spillet da de blev mødt af nye funktioner og baner.

      To af børnene var gode til at samarbejde for at løse denne udfordring, ligesom vi kan se på billederne.  Det tredje barn havde svært ved at integrere sig i gruppen og vi blev nødt til at hjælpe barnet med at integrere sig. Barnet mistede interessen for spillet efter lidt tid og valgte at gå væk fra aktiviteten.

      De andre to børn er stadigvæk koncentreret med at udvikle strategier for at komme længere, men der opstår små diskussioner om hvem der må trykke. De spørger os hvis tur det er, men finder kort tid efter selv ud af hvordan de igen kan samarbejde om opgaven.

      Børnene er gode til at kommunikere med hinanden og på denne måde informere hinanden om hvad der skal gøres.


Dialog med børnehavens pædagoger

Vi har fået talt med alle pædagoger i børnehaven, såsom den tilknyttede vuggestue og spurgt om deres holdninger til de digitale medier.

De var alle sammen for brugen af disse digitale medier. enkelte fortæller dog at de ikke bruger de digitale medier, da de ikke synes de har nok viden indenfor området. De ved ikke om denne viden  er nok for at kunne anvender redskaberne (som fx ipaden) på en lærerig måde, uden at det kun er spil der ikke har en pædagogisk værdi. (kalder sig selv for “gammeldags”)

De har intet imod at bruge iPaden fremover i daginstitutionen, men der skal dog først tilegnes mere viden indenfor dette område.

Da vi var dialog med lederen og spurgte om grunden til at de man i Sydslesvig ikke anvender iPaden i dagligdagen kunne skyldes økonomien, var svaret at det ikke skyldes økonomien, men at man i Tyskland i det hele taget ikke er så god til at udnytte den teknologiske udvikling i både børnehave såsom skolerne (Kun de færreste tyske skoler ejer fx et smartboard).

Da vi var i dialog med en af pædagogerne indenfor emnet om de digitale medier var der en medhjælper der overhørte denne samtale. Hun fortæller at hun er meget imod brugen af iPads i dagintitutioner, da børnene har nok af de digitale medier derhjemme. Vi forklarede hende hvilke pædagogiske mål og værdier der kunne fremmes ved brugen af disse værktøjer, men hun var stadigvæk imod og sagde at en iPad ikke hører hjemme i en Børnehave. (Måske dette skyldes uvidenheden indenfor den pædagogiske teori og praksis?)

 

Konklusion

Efter at have udført aktiviteten kan vi konkludere med at det er bedst at udføre en magen til aktivitet med 2-3 børn. Det kan være svært at have flere børn med på samme tid, da det hurtigt kan ske at et af børnene ekskluderes og på denne måde mister interessen. Derudover vil der være flere diskussioner blandt børnene, som kan føre til skænderier.

I vores personlige tilfælde vil vi derudover kunne konkludere med at børnene var mere vant til de digitale medier, end vi havde forventet i starten. I en dialog med børnene fandt vi ud af at to af dem selv selv ejer en iPad og det tredje barn må af og til låne forældrenes. Pædagogerne på stedet bliver derimod mødt af en større udfordring, da de ikke er vant til brugen af de digitale medier i forhold til det pædagogiske arbejde.

Alt i alt kan vi konkludere med at det har været en vellykket aktivitet og at pædagogerne på stedet er meget åbent overfor at bruge de digitale medier som et nyt værktøj fremover, dog kun med tilhørende “belæring”/kursus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Litteraturliste

 

Clausen, Birthe Juhl  og Hygum, Erik. (2016). Didaktik og planlægning af pædagogisk arbejde. I: Pædagog - Introduktion til pædagogens grundfaglighed. side 556-580. David Thore Gravesen. (red). 1. udg. Århus: Hans Reitzels Forlag.

 

 

Ekspertfilm, hvem og hvad gavner medieleg(2018) http://www.medieleg.nu/ekspertfilm/alle-ekspertfilm/. Lokaliseret 07-05-2018

 

 

Haderslev kommune, IT politik (2018)https://institutioner.haderslev.dk/web/default.aspx?iid=10638&p=free5_06. Lokaliseret 08-05-2018

 

Husen, M. (2015) http://michaelhusen.dk/det-faelles-tredje/. Lokaliseret 07-05-2018

 

Johansen, Stine Liv:(2014).  Børnemedier - mediebørn & Børns liv og leg med medier I: Børns liv og leg med medier. Side 5-17. 1. udg. Frederikshavn: Dafolo.

 

Johansen, Stine Liv: (2014. Børnemedier - mediebørn & Børns liv og leg med medier I: Børns liv og leg med medier. Side 95-100. 1. udg. Frederikshavn: Dafolo.

 

Reflektionsfilm, Pædagogen, mod til kompetencer (2018) http://www.medieleg.nu/reflektionsfilm/. Lokaliseret 08-05-2018

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Børneyoga

  Yoga, Mindfulness Og Massage Teori: Ulric Beck Ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck, skaber den nuværende konkurrencestat størr...